Julearrangement
Advent, fakkeltog og juletræstænding i Glamsbjerg
Et samarbejde mellem Handelsstandsforeningen, Foreningen Glamsbjerg og Glamsbjerg Sogns menighedsråd omkring Juletræstændingen fredagen før 1. søndag i advent er nu en fasttømret tradition.
Det hele starter kl. 16 i Glamsbjerg Kirke, hvor børnekor fra Glamsbjerg og omegn under ledelse af Rikke Barsøe synger julesange, de kommende konfirmander læser nogle af julens bibelske fortællinger, sognepræsten og organist Bent Nielsen medvirker desuden. Alle, der har lyst til at komme i kirken, vil naturligvis få lejlighed til at synge med på kendte adventssalmer. Traditionen tro er der hvert år en ”lille musikalsk overraskelse”.
Efter at have sunget advent ind i kirken går alle, børn og voksne, i fakkeltog fra kirken til Torvet, hvor juletræet tændes. På Torvet underholder Broby-Blæserne, julemanden og hans kone uddeler slikposer til børnene, sponsoreret af Handelsstandsforeningen, som også sørger for julebelysning i byen og lys på juletræet på Torvet. Lions Glamsbjerg serverer æbleskiver og gløgg og sælger juletræer.
Alle er særdeles velkomne til denne festlige start på julefejringen i Glamsbjerg.
Omfattende og gode kollektive trafikforbindelser
Boligpriser, du kan betale
Unik uddannelsesby – Giv dine børn en god start
Byen er på en helt særlig måde præget af at være uddannelsesbyen på Sydvestfyn.
Friluftsliv
Skov, golfbaner, vandreruter og friluftsbad. Glamsbjerg har det hele, når det drejer sig om gode oplevelser i den omgivende smukke natur.