

LOKALT BEREDSKAB
" Når lyset slukkes er det fælleskabet der får det tændt igen "

Danmark står over for et stigende behov for lokal robusthed og styrket civilsamfundsdeltagelse i kriseforberedelse. Mange borgere efterspørger en konkret plan og viden om hvad man som lokalt fællesskab kan gøre i tilfælde af krise, ud over husstandens egen prepping og beredskab. Det handler ikke om at skabe frygt, men om at skabe robusthed. Hvis flere er i stand til at tage vare på sig selv i en krisesituation, får vi et langt stærkere samlet beredskab.
Foreningen Glamsbjerg og lokalrådet vil i den kommende tid påbegynde arbejdet med at skabe grundlaget for en lokal beredskabsplan for Glamsbjerg, men det kræver fælles hjælp !
Start videoen herunder og hør Lokalsamfundsudvikler Tyge Mortensen fra Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsdirektør Jarl Vagn Hansen på en let forståelig måde fortælle om Lokal Beredskab.
Tyge Mortensen bor tilfældigvis i byen Rudme her på Fyn og vil derfor i denne video bruge sin hjemby som eksempel på hvordan man kan skabe en Lokal Beredskabsplan til gavn for en selv, sin familie, sine nærmeste naboer og sit lokalsamfund.
Klik på video for START !
Har du nogle kompetencer, gode ideer, eller kender nogen der kan bidrage til skabelse af en lokal beredskabsplan for lokalområdet Glamsbjerg, er du meget velkommen til at sende en mail til undertegnede.
Der er brug for alle gode kræfter og hænder.
Tag del i arbejdet og vær med til at sætte retning, dele erfaringer og bidrage til gavn for dig selv, din familien
og dine naboer i lokalområdet.
Følg med her på Foreningen Glamsbjerg´s hjemmeside: www.glamsbjerg.dk
De bedste hilsner
Poul Erik Kristiansen - Formand for Foreningen Glamsbjerg og Lokalrådet
Mail: pekvideo@mail.dk